Gældsberegner – Beregn tid til gældfrihed
Beregn tid til gældsfrihed baseret på restgæld, rente og afdrag, og se hvor hurtigt du kan blive gældfri.
Denne gældsberegner hjælper dig med at finde ud af, hvor lang tid det tager at afvikle din gæld baseret på din restgæld, rente og månedlige afdrag. Du kan også beregne, hvor stor en månedlig ydelse der kræves for at blive gældfri inden for en bestemt tidsramme.
Gældsberegneren viser, hvor lang tid det tager at blive gældfri med en given månedlig ydelse, eller hvor stor ydelsen skal være, hvis du vil være gældfri inden for en bestemt tidsramme. Du får samtidig overblik over de samlede renteudgifter og udviklingen i restgælden måned for måned.
Sådan bruger du beregneren
Indtast din restgæld og den årlige rente, og vælg derefter, hvad beregneren skal finde:
- Ydelse pr. måned: indtast din månedlige ydelse, og se hvor lang tid der går, før gælden er væk.
- Antal måneder: indtast hvornår du vil være gældfri, og se hvilken månedlig ydelse det kræver.
Resultatet viser tid til gældfrihed eller den påkrævede ydelse samt det samlede beløb, du når at betale, og hvor meget af det der er renter. Grafen viser restgæld, samlede renter og samlet betaling over tid.
Sådan regner beregneren
Renten tilskrives månedligt: den årlige rente deles med 12 og beregnes af den aktuelle restgæld. Af hver ydelse dækkes månedens rente først, og resten afdrager på gælden. Skal du være gældfri på et bestemt antal måneder, bruges den klassiske annuitetsformel til at finde den faste ydelse.
Deraf følger også beregnerens vigtigste advarsel: er ydelsen lavere end månedens rente, falder gælden aldrig. Ved 250.000 kr. og 4 procent skal ydelsen overstige cirka 833 kr. om måneden, før du overhovedet bevæger dig mod gældfrihed.
Regneeksempel
En gæld på 250.000 kr. med 4 procent i årlig rente:
| Månedlig ydelse | Tid til gældfrihed | Renter i alt |
|---|---|---|
| 2.000 kr. | 13 år og 6 måneder | ca. 74.000 kr. |
| 2.500 kr. | 10 år og 2 måneder | ca. 55.000 kr. |
| 3.000 kr. | 8 år og 2 måneder | ca. 43.000 kr. |
De første 500 kr. ekstra om måneden sparer altså over 3 år og cirka 19.000 kr. i renter. Vil du i stedet være gældfri på præcis 5 år, kræver det en ydelse på cirka 4.600 kr. om måneden.
Renter, rentefradrag og prioritering
Renteudgifter er fradragsberettigede, så den reelle omkostning er lavere end den nominelle rente. Med en skatteværdi på cirka 33,6 procent svarer 4 procent i rente reelt til cirka 2,7 procent efter skat. Du kan beregne din konkrete skattebesparelse med rentefradragsberegneren.
Har du flere lån, giver det mest mening at sætte ekstra afdrag ind på lånet med den højeste rente først. Og når gælden er væk, kan den gamle ydelse sættes direkte ind i opsparing: prøv at taste beløbet ind i renters rente beregneren og se, hvad det kan vokse til. Beregningerne er vejledende og tager ikke højde for gebyrer eller ændringer i renten undervejs.
Kilder
Selve gældsafviklingen beregnes med den klassiske annuitetsformel ud fra de tal, du indtaster, uden eksterne data. Skatteværdien af rentefradraget, der nævnes ovenfor, bygger på de aktuelle satser fra skat.dk/hjaelp/satser; se detaljerne i rentefradragsberegneren.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager det at betale min gæld af?
Det afhænger af restgælden, renten og din månedlige ydelse. En gæld på 250.000 kr. med 4 procent i rente og en ydelse på 2.000 kr. om måneden er betalt af på 13 år og 6 måneder. Hæver du ydelsen til 2.500 kr., falder tiden til 10 år og 2 måneder, og du sparer næsten 20.000 kr. i renter.
Hvorfor viser beregneren, at gælden aldrig bliver betalt?
Hvis din månedlige ydelse er lavere end månedens rente, vokser gælden hurtigere, end du afdrager, og du bliver aldrig gældfri. Ved en gæld på 250.000 kr. med 4 procent i rente er månedens rente cirka 833 kr., så ydelsen skal ligge over det beløb, før gælden overhovedet begynder at falde.
Hvordan beregnes renten på gælden?
Beregneren bruger en nominel årlig rente, der deles med 12 og tilskrives hver måned af den aktuelle restgæld. Af hver ydelse går renten fra først, og resten afdrager på gælden. I starten går en større del af ydelsen derfor til renter, og efterhånden som restgælden falder, går mere og mere til afdrag.
Hvad gør en ekstra indbetaling ved min gæld?
Mere end man skulle tro. I eksemplet med 250.000 kr. til 4 procent betyder 500 kr. ekstra om måneden, fra 2.000 til 2.500 kr., at du bliver gældfri 3 år og 4 måneder tidligere og sparer cirka 19.000 kr. i renter. Ekstra afdrag virker kraftigst på gæld med høj rente, så betal dyreste gæld først.
Kan jeg trække renterne fra i skat?
Ja, renteudgifter på de fleste lån er fradragsberettigede. Skatteværdien af fradraget er cirka 33,6 procent for renteudgifter under 50.000 kr. pr. person i 2026, så den reelle renteudgift er lavere end den nominelle. Brug rentefradragsberegneren til at se din skattebesparelse i kroner.
Bør jeg afdrage gæld eller investere?
En krones afdrag på gæld giver et sikkert afkast svarende til lånets rente efter skat, mens investeringer giver et usikkert, men historisk højere afkast. Dyr gæld som forbrugslån bør typisk afdrages først, mens billig gæld som realkreditlån oftere kan løbe ved siden af en investering. Det afhænger af renten, din skat og din risikovillighed.
Relaterede beregnere
Millionærberegner
Estimer hvor lang tid det vil tage at opbygge en million kroner gennem regelmæssig opsparing og afkast.
Børneopsparing
Beregn, hvor meget en skattefri børneopsparing kan vokse over tid.
Leve af udbytte
Beregn hvor meget skal du have investere for at dække dit budget af udbytte?
